Om mig
Hvem er jeg
Mit navn er Benjamin Hoff Skovgaard
Jeg er født i 1964 og har 3 børn, børnebørn og en hvid kat. Derudover har jeg en stor familie og gode venner. I landsbyen Alken bor jeg, og deltager i det sprudlende sociale liv.
Min drivkraft er, at jeg ønsker at gøre en forskel for det enkelte menneske.
Jeg har som helt lille sagt at “jeg vil arbejde med mennesker når jeg bliver stor”.
Det blev først en realitet efter et inspirerende håndværkerliv som stukkatør og konservator. Det har bragt mig rundt i landet, hvor jeg har arbejdet med skulpturer og stuklofter.
Mit farverige liv har bragt en del udfordringer og det har medført megen selvreflektion. Derfor har jeg også tidligt været nysgerrig i selvudvikling og egenterapi.
Jeg har desuden trænet yoga, thai chi, chi gong og meditation, som har øget min bevidsthed og kontakt til kroppen. Jeg har et dybt ønske om at støtte mennesker i deres processer. Jeg har oplevet meget og er ikke bange din historie.
Kropsarbejde som værktøj:
Som 18 årig begyndte jeg at træne thai chi. Siden har jeg i perioder trænet forskellige former for kropsarbejde, da jeg har kunne mærke at det var givtigt for mig selv.
Det at koncentrere sig om vægtfordelingen i kroppen og kombinere vejrtrækning med kropsøvelser hjælper de fleste til at mærke sig selv på en mere rolig og forankret måde. Og det letter presset på tankevirvaret der ofte kører løs oppe i hovedet.
Det kan også være angstprovokerende for nogen, at tillade sansninger fra kroppen og de erindringer der ligger her.
Hvis det er tilfældet, vil vi gå forsigtigt til værks og tilnærme os sansningerne fra kroppen i dit tempo og med stor nænsomhed.
Faglig erfaring, uddannelser og kurser:
Familieterapeut, 3-årig systemisk og narrativ hos WIOL
Narrativ praksis års-kursus, Kriser og traumer hos DISPUK
Musiker og terapeutisk medarbejder på Ok-Enghaven, Socialpsykiatrisk institution.(12,5 år)
Supervisor og konsulent Jelling have, Socialpsykiatrisk institution. (2,5 år)
Mit første selvudviklingskursus var i 1984 med Art Reed i emnet Kropsbevisthed
Derefter fulgte kurser i meditation, stilhedsretræter og Thai chi og Chi gong.
De sidste 10 år har jeg især fulgt lærere som Helen Gamborg, Jes Bertelsen, Erik Mikkelsen, Neel Fasting og Jette brink.
Derudover har jeg stiftet bekendtskab med:
Musikterapi – Kontakt/kommunikation” Internat, Dansk musikterapeutisk forening. Den eksternaliserende samtale, ved Ole Nygaard
Affinity” temadag. Jørgen Riber som ekstern supervisor
Familie-terapi L. Corell
DAT, dialektisk adfærds terapi ved Stig Helweg-Jørgensen
Gestalt-terapi M. Sonne
Udtalelser
Hey Benji
Jeg vil bare sige tak for de frø du har sået i mig.
Jeg lever nu et sundere liv med åndelighed og rummelighed.
Kærlig hilsen
Anonym mand på 30 år.
Benjamin forstår mig så godt.
Anonym mand sidst i tyverne.