“Læs-mere” Samtalegruppe”

Læs mere Samtalegruppe

Det kan være en stor udfordring at skulle sidde sammen med andre og finde modet til at fortælle om egne udfordringer med angst.
For mange er det svært bare det at skulle sige noget i selv en lille gruppe.
Det kan derfor også være en afgørende milepæl og et vendepunkt at tage dette skridt!
Tager du skridtet udfordre du angstens snærende usynlige bånd.
Du kan starte en helt ny selvforståelse ved at lytte til dine indre sansninger og få sat ord på dem.
At sætte ord på dine sansninger uden at censurere, er at åbne op for nye resurser i dig selv.
Jeg vil hjælpe dig med at tyde dine uklare sansninger. Dette er først og fremmest overfor dig selv og din selvforståelse. Vi skal måske genfortolke dine forståelser og undersøge om du censurere dig selv og hvorfor?
Det at acceptere og anerkende din indre stemme er en vej til forandring.

Det er lindrende at høre andre der taler om deres angst og mærke at man ikke er alene om den udfordring.
Nogle gange kan det være direkte livsbekræftende at høre andre fortælle om deres erfaringer med angst, hvordan de oplever det og hvad der til tider hjælper dem til at føle mere frihed i livet.
Andre gange skal der blot små tankemæssige forståelser til at slippe angsten når den dukker frem.
De fleste har glæde af vejrtræknings- eller kropsøvelser.
Arbejdet handler om at blive ‘vågen på’ at registrere og afkode de automatikker der i årevis har taget over og bremset dig fra at leve livet fuldt ud.
Det kan tage lang tid at bearbejde de mekanismer der i længere tid har taget over, men det er en eksistentiel erfaring og udvikling at arbejde med sin selvforståelse og det er en støtte i din videre ageren ud i livet.

Det en væsentligt her at bemærke, at jeg arbejder med “hjælp til selvhjælp” og ikke har nogen forventning om at du kommer til mig i årelange forløb.
Jeg vil dog heller ikke slippe dig og vores samarbejde, før du føler dig klar til det.

Vi vil arbejde med de negative tankemønstre:
Hvad afspejler de?
Taler de sandt?
Er der en anden sandhed?
Vil du styrke genkendelsen når du falder i dine gamle “fælder”.
Kan du forestille dig at genkendelsen kan blive en forløsningsfaktor, “ha jeg opdagede det, selvom jeg landede pladask i suppedasen”?
Kan du forestille dig at gentagende genkendelser kan styrker din klarhed, så du med tiden kan nå at handle anderledes i de udfordrende sammenhænge, end du plejer?